Markedschef, Strandmøllen
Salgsstrategi · Budgetansvar · Personaleledelse
En central rolle i en dansk fondsejet virksomhed
Med reference til den administrerende direktør får du ansvaret for at lede og udvikle virksomhedens danske salgsorganisation. Du bliver en central person i virksomheden og skal – i tæt samarbejde med direktionen og andre nøglefunktioner – sikre fortsat vækst og fastholdelse af Strandmøllens stærke position på tværs af alle markeder herunder industriel fremstilling, fødevareproduktion, sundhedssektoren, laboratorie, energi og den grønne omstilling. Samtidig har du ansvaret for internt salg samt serviceafdelingen, placeret i Ejby på Fyn.
Missionen:
At udbygge en markedsvendt, stærk kommerciel og kundeorienteret afdeling – med tydelig retning, stærk kunde- og markedsforståelse, og en gennemført kunderejse fra lead til loyalitet.
Dine primære opgaver
- Sætte retning og samstemme team og mellemledere
- Skærpe markeds-, kunde- og produktforståelse; sikre at viden forankres og aktiveres
- Budget/forecast, pipeline- og porteføljestyring i CRM
- Konkurrent- og markedsanalyse; omsætte til salgsplaner og value propositions
- Eksekvering af- og opfølgning på salgsaktiviteter
- Rapportering af nøgletal
- Direkte ansvar for udvalgte nøglekunder og tæt samarbejde om større kunder, fx regionerne
- Sikre korrekt prissætning af produkter- og services
Sekundære opgaver
- Input til produktudvikling, applikationsviden og sikre produkt-/markeds fit
- Samarbejde med marketing, QEHS, produktion og planlægning om tilbud og årlige reviews
- Brug af cases, træning og deling af “best practice” til udvikling af afdelingen
- Digital salgsunderstøttelse: CRM-/salgsopfølgning og markedsundersøgelser
En vigtig del af jobbet er gennem afdelingen at opbygge og udbrede forståelsen for anvendelsen af gasser og ydelserne omkring dem – og at sikre høj leveringssikkerhed og konkurrencedygtig prissætning på et marked i løbende forandring.
Din profil
Du er en erfaren salgsleder, der trives i et dynamisk miljø præget af tekniske løsninger, lange kontrakter og komplekse kundebehov – og hvor relationer og kommercielt håndværk fortsat er afgørende.
Vi forestiller os, at du har:
- 10–15+ års erfaring i B2B industrisalg (proces/produktion/teknisk service), heraf omkring 5 år med ledelsesansvar
- Dokumenterede resultater med langsigtede relationer, rammeaftaler og komplekse løsninger (fx serviceaftaler eller forsyningsvirksomhed)
- Erfaring med budget, salgsplanlægning, forecast og prissætning
- Digital forståelse – du arbejder aktivt med CRM og data
- Stærke kommunikative evner på både dansk og engelsk
Din ledelsesstil
- Klar retning, rolig leverance – du bygger tillid både internt og eksternt
- Skærer kompleksitet væk og gør det enkelt for dit team at levere
- Synlig, empatisk og motiverende – en kulturbygger, der sætter retning og skaber engagement
- Strategisk, men med blik for eksekvering i hverdagen
Nice to have: teknisk forståelse, applikationsviden og forståelse for anvendelse af marketing.
Vores værdier
Vi forventer, at du kan identificere dig med og efterleve vores seks grundholdninger: at være en god kollega, give ærlig og kompetent rådgivning, levere kvalitetsprodukter, sikre rettidig levering, arbejde sikkert og ansvarligt samt have fokus på kosteffektivitet. Disse værdier er fundamentet for vores virksomhed og afspejler vores forpligtelse over for både kunder, medarbejdere og en bæredygtig udvikling.
Vi tilbyder
- En fondsejet virksomhed med stærke værdier, langsigtede perspektiver og en central rolle i den grønne omstilling
- Et strategisk ledelsesjob med stor indflydelse og bred berøringsflade
- Attraktive ansættelsesforhold, inkl. 10 feriefridage, frokostordning og en aktiv personaleforening
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
Ansættelsen sker i samarbejde med Brinch & Partners. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner Jens Christian Jensen på jc@brinchpartners.dk eller på tlf. +45 7020 2328.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt via ”Søg Stilling” øverst på siden.
Læs mere om Strandmøllen på www.strandmollen.dk.
Hos Strandmøllen leverer vi mere end bare gas. Vi løser udfordringer og skaber muligheder for vores kunder – på hospitalet, i produktionen, i laboratoriet eller på værkstedet.
Med over 100 års erfaring udvikler vi totalløsninger med omtanke og respekt for forretningen i dag, og en fælles bæredygtig fremtid.
Strandmøllen er en velkonsolideret fondsejet dansk virksomhed, der beskæftiger 300 medarbejdere i Danmark, Sverige og Tyskland.
- Locations
- København