Key Account Manager, Good Food Group
Good Food Group er en international virksomhed, der blev grundlagt i Danmark i 1951. Gennem alle årene har vi stået for vækst og innovation – både i Danmark og internationalt. Fra grundlæggelsen og frem til januar 2019 var vi en familieejet virksomhed. I dag er vi ejet af den danske kapitalfond Maj Invest.
Vi fremstiller, importerer og sælger en bred vifte af konventionelle, økologiske og plantebaserede kvalitetsfødevarer – både under vores egne brands og som private label-løsninger.
Vores produkter sælges på 65 markeder over hele verden, og vi er en erfaren og betroet løsningspartner med fokus på at udvikle produkter baseret på vores kunders og forbrugeres behov – for derigennem at skabe størst mulig værdi.
Vi søger en ny Key Account Manager til vores danske Retail Sales team:
KEY ACCOUNT MANAGER
Vil du synes at det er motiverende og interessant at arbejde hos en mellemstor og dynamisk dagligvareleverandør, hvor du får det samlede kundeansvar med salg af hele sortimentet indenfor flere kategorier? Og er det interessant for dig, at kunne påvirke processer og strategien i en flad organisation, hvor der er kort vej fra tanke til handling? Så læs endelig videre her.
Good Food Group søger en resultatorienteret Key Account Manager til det danske retail salgsteam, hvor du bliver en vigtig medspiller på holdet, som arbejder tæt sammen med dagligvarekæderne i Danmark. Du får reference til Retail Sales Director Business Unit Danmark, og vil få ansvaret for nogle af de største danske kunder i koncernen. På det danske marked sælges en lang række fødevarer i forskellige kategorier under egne brands såsom Svansø, Skælskør Frugtplantage, Jakobsens og private labels.
Hvordan er din rolle som KAM’er
Som KAM hos Good Food Group er du ansvarlig for at opbygge og udvikle langvarige relationer med de største og mest strategisk af vores vigtige kunder. Rollen indebærer at arbejde med årsforhandlinger, planlægning af salgs- og marketinginitiativer, forecast og budgetter, analyse af markedet og kundernes behov for at sikre den langsigtede vækst og salg. Du bliver ansvarlig for at drive salget indenfor vores mærker samt på private labelområdet. Vi er kendte for f.eks. vores honning, dressinger, mayonnaise, ketchup, frugtgrød, marmelade og nødder.
Af andre opgaver primære opgaver kan nævnes:
- Fælles kundemarketing planer
- Implementering af pris- og promotionsstrategier
- Identifikation af nye forretningsmuligheder i samarbejde med dine kunder
- Præsentere kampagner og salgsture for vores samarbejdspartnere
- Lancering af nye produkter indenfor brands og private label
- Skabe et godt og succesfuldt samarbejde med eksterne og interne stakeholders
Du vil arbejde tæt sammen med dine kunder, planning, sales operation samt vores egen kategori organisation med f.eks. brand managers, trade marketing samt udvikling af nye private labels.
Din profil
Du sidder sikkert i et tilsvarende job i dag indenfor dagligvarebranchen/FMCG, hvor du kan arbejde i en stilling som f.eks. Key Account Manager eller Business Unit Manager. Du kan også komme fra indkøbssiden og sidde som purchasing manager eller category buyer. Det vigtigste er din lyst og interesse i at drive salgsvækst indenfor vores spændende kategorier og brands i et tæt samarbejde med vores kunder.
Du har sikkert en kommerciel uddannelse som cand.merc., HD (strategisk salg/afsætning) eller markedsføringsøkonom, og har med succes udviklet og vedligeholdt langsigtede relationer med dine samarbejdspartnere. Du kender værktøjerne der er forbundet med at udvikle stærke strategier og kunder planer, og kan analysere budgettet, forecast og markedsudviklingen. Du har sikkert også erfaring i at bidrage med input til den strategiske salgsledelse i retail.
Som person har du bevist, at du kan skabe rigtig gode salgsresultater, arbejde med strategisk kundeudvikling og samarbejde med kunderelationer på flere niveauer samt videreføre en positiv udvikling. Du er en proaktiv, udadvendt og troværdig person, der formår at opbygge værdiskabende relationer i forhold til kunden, øvrige samarbejdspartnere og kollegerne i Good Food Group.
Interesseret ??
Har vi fanget din interesse, og kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at høre fra dig. Hvis du er interesseret i et vide mere om dette job, så er du velkommen til at kontakte partner hos Brinch & Partners, Henrik Smit på mobil +45 2215 2787.
Hvis dette er det rigtige næste skridt i din karriere, skal du uploade dine data i feltet til højre hurtigst muligt.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
- Afdeling
- Kommerciel
- Lokationer
- Sydjylland
Om Brinch & Partners
Få mere information
Vi har en bred erfaring inden for rekruttering af forskellige typer ledere og specialister, kombineret med et stort netværk fordelt på en lang række forskellige række brancher. Vi anvender afprøvede metoder, kundetilpassede cases samt en række professionelle testværktøjer.
Dette er med til at give vores kunder den optimale løsning, det bedst mulige beslutningsgrundlag og den rigtige kandidat til jobbet. Læs mere her.