Tech Leads, Procesanlæg og Maskinudstyr, Hartmann Technology
Tech Leads, Procesanlæg og Maskinudstyr
Hartmann Technology udvikler og producerer avancerede proces- og maskinanlæg til global produktion, og ønsker nu at forstærke sin tekniske kapacitet med specialister, der kan drive både arkitektur, standardisering og hands-on engineering. Hartmann Technology oplever en stor vækst og ønsker derfor at forstærke sin organisation med 3 (tre) teknisk stærke Tech Leads.
Om rollen – Tech Lead med fagligt systemansvar og praktisk engineering
Som Tech Lead får du et teknologi- og systemansvar for et udvalgt fagområde inden for Hartmann Technologys maskin- og produktionsplatforme. Der ønskes en Tech Lead for hver af følgende områder:
- Formmaskine
- Ovn/Brænder (mega-dryer)
- Print/label
Rollen kombinerer teknisk lederskab, arkitekturarbejde og udførende konstruktion, herunder 3D-modellering og udarbejdelse af detaljerede produktions- og montagetegninger.
Som Tech Lead arbejder du i fællesmængden mellem mekanik, el/hardware, styringer og software og bliver en nøgleperson i at udvikle robuste, standardiserede og skalerbare løsninger til fremtidens Hartmann-platforme.
Ansvarsområder:
Teknisk funktions- og systemansvar:
- Ejer og udvikler dit teknologiområde
- Udarbejder og vedligeholder funktionsbeskrivelser, systemkrav, interfaces og arkitektur-dokumentation
- Sikrer, at tekniske løsninger følger en klar, dokumenteret og sammenhængende arkitektur
Teknisk arkitektur og sammenhængende løsninger:
- Definerer teknisk retning for dit teknologiområde ud fra funktion, vedligehold, driftssikkerhed, produktion og compliance
- Sikrer korrekt integration på tværs af mekanik, el-hardware, styringsplatforme og software
- Driver design reviews, vurderer løsningsalternativer og godkender valgte tekniske løsninger
Hands-on engineering og konstruktion:
- Sammen med resten af konstruktionsteamet udarbejder du 3D CAD-modeller, konstruktionstegninger, layout, design af delkomponenter og dokumentationspakker
- Gennemfører designberegninger og tekniske analyser f.eks. i forbindelse med materialevalg
- Konstruerer mekanismer, moduler og interfaces i et tæt samarbejde med el-, automations- og softwareingeniører
Teknologiske forbedringer og standardisering:
- Identificerer og implementerer tekniske forbedringer, platformstandarder og best practices
- Udvikler og modner modulære standarder, guidelines, ensartede komponentvalg og genbrugelige funktionsmoduler
- Bidrager til vidensdeling, tekniske fællesskaber og læring
Risiko, sikkerhed og compliance:
- Sikrer struktur og ensartethed i risikoanalyser (f.eks. maskinsikkerhed, funktionel sikkerhed, ATEX, CE, performance level)
- Gennemfører sikkerheds- og risikovurderinger i projektets design- og verificeringsfaser
Teknisk koordinering og sparring:
- Understøtter projektteams med teknisk sparring og beslutningsstøtte på tværs af udviklings- og eksekveringsprojekter
- Koordinerer tekniske aktiviteter mellem mekanik, el-hardware og software for at sikre kvalitet, funktionalitet og systemrobusthed
Din faglige profil:
Du kan have baggrund som maskiningeniør, mekatronikingeniør eller en tilsvarende teknisk akademisk profil med solid systemforståelse.
Derudover forventer vi, at du har:
- Erfaring med maskin- eller produktionsudstyr, procesanlæg eller avancerede mekatroniske systemer
- Solid erfaring med 3D CAD og konstruktion (SolidWorks, Inventor eller lignende)
- Forståelse af tekniske interfaces mellem mekanik, el, styringer og software
- Evne til at arbejde struktureret med kravstyring, arkitektur og teknisk dokumentation
- Interesse for både at drive den tekniske retning og selv udføre konstruktion, design og problemløsning
- Flydende engelskkundskaber, skriftligt og mundtligt
- Fleksibilitet til 10-20 rejsedage årligt.
Du tilbydes:
- En teknisk tung rolle med stor indflydelse på fremtidens maskinplatforme
- Mulighed for at arbejde i dybden med mekanik, mekatronik, el/hardware og systemarkitektur
- Et udviklingsorienteret miljø med høj faglighed, stærk sparring og hurtige beslutningsveje
- Et internationalt setup og projekter med reel teknisk kompleksitet
- Stor frihed i opgaveløsningen – og gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- En virksomhed i vækst med høje ambitioner og en uformel, samarbejdsorienteret kultur
- Samarbejde på tværs af fagligheder i et stærkt team
- En flad organisation med stor frihed under ansvar
- Mulighed for at arbejde fra både Tønder og Kolding efter en opstartsperiode på 4 mdr., hvor du arbejder minimum 4 dage om ugen i Tønder
Om Hartmann Technology:
Hartmann Technology er det globale teknologicenter for Hartmann Packaging A/S med kontorer i Tønder og Kolding. Her udvikles maskiner, procesanlæg og komplette produktionslinjer til støbning af æggebakker – både til egne fabrikker og til kunder verden over. Hartmann Technology har ca. 90 medarbejdere, er markedsleder og spiller en nøglerolle i overgangen til bæredygtige emballage-løsninger.
Rekrutteringsprocessen:
Rekrutteringsprocessen foregår i samarbejde med Brinch & Partners. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Bjerring, Partner, på tlf. 23 277 287 eller mail pb@brinchpartners.dk.
- Afdeling
- Ingeniør
- Lokationer
- Sønderjylland
Om Brinch & Partners
Få mere information
Vi har en bred erfaring inden for rekruttering af forskellige typer ledere og specialister, kombineret med et stort netværk fordelt på en lang række forskellige række brancher. Vi anvender afprøvede metoder, kundetilpassede cases samt en række professionelle testværktøjer.
Dette er med til at give vores kunder den optimale løsning, det bedst mulige beslutningsgrundlag og den rigtige kandidat til jobbet. Læs mere her.