Mekanisk Procesingeniør, Hartmann Technology
Mekanisk Procesingeniør – Pulp Systems & Process Water Engineering
Hartmann Technology søger en ingeniørfagligt stærk og erfaren profil til udvikling, analyse og optimering af procesvandssystemer, filtreringsløsninger og pulp-procesudstyr i genbrugspapir-til-pulp produktionslinjer. Stillingen retter sig mod kandidater med solid forståelse for termodynamiske modeller, fluidmekanik, energibalance og systemteknisk integration.
Primære ansvarsområder:
Avanceret procesanalyse i pulping system:
Udvikling og anvendelse af numeriske modeller, CFD/FEM-baserede analyser samt simuleringsværktøjer til evaluering af termodynamisk & fluidmekaniske forhold samt energiforbrug i de komplekse pulp-procesvandssystemer.Systematisk design & optimering:
Gennemgang, dimensionering og optimering af filtreringsenheder, rørføringer, pumpekonfigurationer, sigte-/screening-teknologier og separationstrin for at sikre stabil drift, lavt energiforbrug og optimal procesperformance.Modellering af procesinteraktioner:
Kvantitativ vurdering af dynamiske påvirkninger ved implementering af nye teknologier (flow control, screening, sedimentation, filtrering) i både greenfield- og brownfield-setup.Dokumentation og systemarkitektur:
Udarbejdelse af detaljerede PFD’er, P&ID’er, funktionsbeskrivelser, kontrolstrategier, systemscenarier samt krav- og designgrundlag til brug for R&D, engineering og projektafdelingen.FEE/FEED og teknisk beslutningsstøtte:
Bidrag til feasibility-analyser, løsningsafarter, cost/benefit-modellering, samt teknisk risikovurdering (HAZOP, FMEA, drifts- og vedligeholdelsesperspektiver).Målinger og validering:
Planlægning og gennemførsel af test, målinger, datalogning og performance-verifikation på eksisterende anlæg – input til digital tvilling, tilstandsvurdering og procesoptimering.
Du indgår i tæt samarbejde med dine kolleger og eksterne samarbejdspartnere – her er nogle eksempler på samarbejdsområder:
Samarbejde med pulp- og kemiekspert om korrelation mellem fiberegenskaber, additiver, suspensionsdynamik og filtreringsteknologier – herunder mekaniske og kemiske interaktioner i procesvandet.
Omsætning af laboratoriefund, forsøgsdata og prototyper til stabile industriløsninger med dokumenteret procesrobusthed.
Medudvikler på koncernens modellerings- og simuleringsstrategi, inkl. energiberegninger, dimensioneringsprincipper, testprotokoller og standardiseringsframeworks.
Du ”er den”, når det drejer sig om tværfaglig koordinering og kommunikation:
Teknisk referencepunkt for kolleger inden for flowteknik, filtrering, vandhåndtering, energioptimering og pulp-procesdesign.
Formidling af ingeniørmæssige beslutningsgrundlag, beregninger og analyser til produktion, værksted, projektledere og R&D.
Struktureret projektarbejde med fokus på kvalitet i datagrundlag, sporbar dokumentation og rettidig rapportering.
Sidst, men ikke mindst er du også med til at sikre kvalitet og projekteksekvering:
Medvirke til teknisk og økonomisk vurdering af nye konceptløsninger og opgraderinger.
Bidrage til interne standarder, procedurer, retningslinjer og QA-dokumentation.
Lettere international rejseaktivitet til fabrikker og testfaciliteter.
Din faglige profil:
Vi forventer, at du har en ingeniørbaggrund inden for mekanik, proces, mekatronik eller maskinteknik, kombineret med erfaring inden for:
industrialiserede procesanlæg
filtrering, separation og rørstrømningsanalyse og (evt.) hydrodynamik
modellering, beregning og simuleringsværktøjer (f.eks. CFD, MATLAB, eller lign.)
teknisk dokumentation, P&ID-arbejde og systemintegration
Erfaring fra pulp/papir, vandbehandling, kemisk produktion, fødevareindustrien eller andre flowsensitive processer er en fordel, men ikke et krav.
Du bliver en del af et højt specialiseret udviklingsmiljø, hvor ingeniørfaglighed og datadrevet procesforståelse står centralt. Vi arbejder med avanceret mekanik, procesdesign og teknologiudvikling, som direkte påvirker performance i globale produktionsfaciliteter.
Om Hartmann Technology:
Hartmann Technology er Hartmann Gruppens globale teknologicenter og har det fulde ansvar for udvikling, optimering og standardisering af koncernens maskin- og procesanlæg. Her arbejder specialiserede ingeniører og teknikere målrettet på både at videreudvikle eksisterende produktionslinjer og på at skabe næste generations højteknologiske maskiner og procesudstyr.
Et særligst team arbejder med at reducere ressourceforbrug og øge energieffektiviteten gennem avancerede procesoptimeringer, nye koncepter og tekniske innovationer. Det er dette team, vi søger en Mekanisk Procesingeniør til.
Hartmann Technology har ca. 90 medarbejdere fordelt på lokationerne i Tønder og Kolding. Virksomheden er global markedsleder inden for sit felt og leverer størstedelen af de maskiner og anlæg, der anvendes til æggebakkefremstilling verden over.
Om rekrutteringsprocessen:
Rekrutteringsprocessen foregår i tæt samarbejde med rekrutteringsvirksomheden Brinch & Partners ved Partner Peter Bjerring som med mange års samarbejde har et indgående kendskab til virksomheden. Spørgsmål er meget velkomne og kan rettes til Peter på mobil 23 277 287 eller via mail pb@brinchpartners.dk
- Afdeling
- Ingeniør
- Lokationer
- Sydjylland
Om Brinch & Partners
Få mere information
Vi har en bred erfaring inden for rekruttering af forskellige typer ledere og specialister, kombineret med et stort netværk fordelt på en lang række forskellige række brancher. Vi anvender afprøvede metoder, kundetilpassede cases samt en række professionelle testværktøjer.
Dette er med til at give vores kunder den optimale løsning, det bedst mulige beslutningsgrundlag og den rigtige kandidat til jobbet. Læs mere her.