Researcher, Brinch & Partners
Brinch & Partners er en landsdækkende konsulentvirksomhed med fokus på Search & Selection ud fra vores kontorer i København og Aarhus. Vi har gennem mere end 15 år etableret os som en væsentlig aktør på det danske marked og er bl.a. kendt for vores kundefokus og evne til at forstå komplekse forretningsmodeller og de deraf følgende krav til vores kunders organisationer. Vi bistår vores kunder med at løse strategiske udfordringer og har udviklet langvarige kunderelationer gennem en direkte, uformel og professionel sparring. Kundeporteføljen omfatter både C25-virksomheder og spændende tech-baserede start-ups. Du kan læse mere om os på www.brinchpartners.dk
Til at understøtte vores fortsatte vækst, søger vi nu til vores kontor i København beliggende på Højbro Plads:
Researcher - Search & Selection
Studiejob – København
Ekstrovert og struktureret researcher
Som Researcher vil du være ansvarlig for den vigtige indledende del af vores rekrutteringsproces. Dette indebærer blandt andet:
- At kortlægge og analysere vores kundes behov, markedet og andre potentielt relevante virksomheder og ud fra denne analyse skabe et felt af kvalificerede kandidater
- Den indledende kontakt til kandidater og den efterfølgende håndtering
- Deltage i udarbejdelsen af profilanalysen og stillingsbeskrivelsen samt bistå i andre dele af rekrutteringsprocessen
- Projektledelse af interne adhoc-opgaver
- Koordinering af administrative opgaver – herunder mødebooking og korrekturlæsning af jobannoncer
Som researcher vil du opbygge indsigt i vores kunders organisation, strategi og tilgange til HR-management og samtidig få en bred berøringsflade i dansk erhvervsliv. I takt med din stigende erfaring, vil du være i stand til at sparre med konsulenterne omkring kandidaters faglighed og relevans ift. specifikke opgaver.
Du bliver del af et kompetent og kundeorienteret team
Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø, kompetente kollegaer, studierelevante problemstillinger, samt muligheden for at etablere et bredt netværk i erhvervslivet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne konsulenter i både København og Århus, hvor du vil stifte bekendtskab med mange forskellige typer af brancher og kunder - lige fra store internationale koncerner til mindre- og mellemstore virksomheder. Samtidig er der mulighed for en fleksibel planlægning af din arbejdstid, så du har mulighed for at passe dine studier ved siden af jobbet.
Din baggrund
Du er sandsynligvis i gang med dit sidste år på bacheloren eller lige påbegyndt din kandidatuddannelse. Som person er du energisk, udadvendt, resultatorienteret og social. Du evner at arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver og trives i et dynamisk miljø, hvor humor og kundetilfredshed er i fokus. Du er analytisk i din tilgang til opgaveløsning og du ser LinkedIn, Google, AI-modeller og andre IT-tools som en naturlig del af din fremtidige toolbox. Derudover trives du med at få ansvaret for din del af opgaven og samtidig nysgerrig på den samlede proces.
Kontakt os
Hvis du vil vide mere om stillingen og udfordringerne er du velkommen til at kontakte Partner Martin Bo Sørensen på +4527748406 eller Senior Consultant Joachim Præstmark på +45 31481595.
Vi indkalder og afholder samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Vi ser derfor meget frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest muligt via ”Søg Stilling” knappen herover.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
- Afdeling
- Kommerciel
- Lokationer
- København
Om Brinch & Partners
Få mere information
Vi har en bred erfaring inden for rekruttering af forskellige typer ledere og specialister, kombineret med et stort netværk fordelt på en lang række forskellige række brancher. Vi anvender afprøvede metoder, kundetilpassede cases samt en række professionelle testværktøjer.
Dette er med til at give vores kunder den optimale løsning, det bedst mulige beslutningsgrundlag og den rigtige kandidat til jobbet. Læs mere her.