Regional Export Manager, Scandomestic A/S
Regional Export Manager
For Scandomestic A/S søger vi en Regional Export Manager, der kan være med til at fortsætte virksomhedens positive udvikling på de internationale markeder. Stillingen er nyoprettet, og du vil træde ind i en rolle med allerede identificerede kundeemner og klare markedsmuligheder.
Primære ansvarsområder:
Identificere, etablere og udvikle samarbejdsrelationer med distributører, grossister og andre relevante partnere i tildelte eksportregioner
Forhandle samarbejdsaftaler og kontrakter med et særligt fokus på Scandomestics produktprogram til professionelle kunder. Produkterne er eksempelvis displaykølere, tøndekølere og supermarkeds-frysere.
Strukturere og styre salg i tæt samarbejde med logistik og back-office
Overvåge markedet: kortlægge konkurrence, lokale kundebehov og markedsmuligheder samt følge relevante trends
Rapportere salg, markedsudvikling og forecasts til ledelsen
Kvalifikationer & kompetencer:
Vi ser gerne, at du har:
Et grundlæggende ”hunter-gen” hvor du får god energi af at finde nye kundeemner, sælge til dem, forhandle med dem, etc.
Erfaring med internationalt salg af færdigvarer/produkter. Din erfaring behøver med andre ord ikke at stamme fra køle-/frys produkter, men kan være indhentet i andre brancher. Det vil dog være en fordel at have ”teknisk flair”, da kunderne også kan spørge ind til produkternes tekniske egenskaber, så som køleevne, ventilation, kompressortype, kondens, etc.
Forretningsforståelse, gode forhandlingsevner og forstår at opbygge og vedligeholde internationale forretningsrelationer
God forståelse af internationale markeder og kulturelle forskelle – herunder gode sprogkundskaber. Vi forventer, at du som minimum kan engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale. Kan du andre sprog, er det selvfølgelig et plus
Selvstændighed, struktur, resultatorientering, vedholdenhed og evne til at arbejde med både strategi og operationel eksekvering
Interesse i og erfaring med IT-værktøjer & systemer - brug af Excel er naturligt for dig - og du er god til at kunne spotte de forretningsmulighederne som en integration af IT-systemer mellem Scandomestic og den enkelte distributør/grossist angår
En privat situation som sætter dig i stand til ubesværet at rejse - stillingen kan indebære 50-70 rejsedage om året. Rejserne bliver naturligvis planlagt, men det bør ikke være en begrænsning for dig at skulle rejse
Du tilbydes:
En central rolle i en meget ambitiøs, internationalt orienteret virksomhed med en meget stærk lager- og distributionsplatform
Mulighed for at påvirke virksomhedens eksportstrategi og være med til at åbne nye markeder
Indgå i et team med mange års erfaring med hvidevarer og kommercielle køleløsninger – hvor du får god støtte, adgang til viden, kan trække på gode logistikløsninger, m.m.
Gode rammer for personlig og faglig udvikling i en virksomhed med fokus på vækst og fleksibilitet
Arbejdssted:
Din arbejdsplads bliver på Scandomestics hovedkontor i Silkeborg og din rejseaktivitet vil være i Europa.
Ansøgning:
Rekrutteringsprocessen udføres i samarbejde med Peter Bjerring, Partner hos Brinch & Partners. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter på 23 277 287 eller pb@brinchpartners.dk
Om virksomheden:
Scandomestic A/S er en dansk grossist og distributør af hårde hvidevarer og professionelle køle-/fryse-løsninger med hovedkontor i Silkeborg. Vi importerer, lagerfører og distribuerer både husholdnings- og kommercielle apparater til private og professionelle kunder i hele Europa. Vi lægger vægt på faglighed, fleksibilitet, effektivitet og troværdighed — og vi satser løbende på at udvide vores produktportefølje og markedsdækning.
- Afdeling
- Kommerciel
- Lokationer
- Midtjylland
Om Brinch & Partners
Få mere information
Vi har en bred erfaring inden for rekruttering af forskellige typer ledere og specialister, kombineret med et stort netværk fordelt på en lang række forskellige række brancher. Vi anvender afprøvede metoder, kundetilpassede cases samt en række professionelle testværktøjer.
Dette er med til at give vores kunder den optimale løsning, det bedst mulige beslutningsgrundlag og den rigtige kandidat til jobbet. Læs mere her.