Anonym, CFO
Chief Financial Officer til nordisk teknologivirksomhed
Vores klient er en veletableret dansk teknologivirksomhed, der udvikler og leverer integrerede løsninger, som kombinerer hardware, software og SaaS. Gennem mere end to årtier har virksomheden opbygget en stærk markedsposition. Fra hovedsædet beliggende i Storkøbenhavn er den vokset til en nordisk teknologivirksomhed med godt 150 medarbejdere, flere tusinde kunder på tværs af en række europæiske markeder og en stor installeret base af løsninger.
Løsningerne spænder fra fysiske enheder og backend-systemer til cloudbaserede platforme, mobile løsninger og integrationer til kundernes ERP-systemer og øvrige platforme. Den brede teknologiske platform gør det muligt at levere sammenhængende løsninger og samtidig understøtte kundernes drift, data, monitorering og rapportering.
Virksomheden står nu foran en ny strategisk udviklingsfase. Ambitionen er at gå fra at være leverandør af hardware- og softwareløsninger til at blive en endnu mere skalerbar platformvirksomhed med SaaS-baserede forretningsmodeller i centrum. Centralt står en ny samlet platform, som skal kunne anvendes på tværs af brancher, enheder, partnere og kundesystemer.
Virksomheden har en stærk installeret base, en betydelig markedsposition og ambitioner om yderligere international vækst. Derfor får skalering, finansiel transparens, systemunderstøttelse og performance management stadig større betydning.
Til at understøtte denne udvikling søger vi nu en:
Chief Financial Officer
Som CFO får du det overordnede ansvar for at styrke og professionalisere økonomifunktionen og for at sikre, at finance understøtter virksomhedens fortsatte vækst.
Du får blandt andet ansvar for at:
● Lede og udvikle finance-teamet
● Sikre en effektiv økonomidrift med fokus på likviditet, working capital, fakturering, order-to-cash, kreditstyring og debitorer
● Styrke forecasting, resultatstyring, månedsluk og management reporting med fokus på fremadrettede beslutninger
● Drive procesoptimering og effektivisering på tværs af finance, systemer og drift
● Skabe transparens på tværs af software, hardware, SaaS, projekter og service
● Udvikle den finansielle performance management med KPI’er som ARR, NRR, churn og CAC payback
● Videreudvikle finance på tværs af de nordiske lande
● Spille en central rolle i den kommende ERP-transformation
● Understøtte kapitalstruktur, funding og potentielle M&A-processer
● Være en proaktiv og udfordrende sparringspartner for CEO og ledelsesteamet
Din profil: En kommerciel og operationel CFO
Du har en stærk finansiel baggrund og gerne erfaring fra software, teknologi eller en virksomhed med SaaS-baserede forretningsmodeller, gerne i kombination med hardware.
Du kan allerede være CFO. Du kan også komme fra en rolle som Finance Director, VP Finance eller Head of Finance og være klar til at tage næste skridt.
Du trives tæt på forretningen og kombinerer stærk finansiel faglighed med kommerciel forståelse, ledelse og evnen til at skabe struktur og fremdrift.
Erfaring med koncernstrukturer, ERP og komplekse SaaS-baserede forretningsmodeller er en fordel.
Personlige kvalifikationer
Du er analytisk, kritisk tænkende og risikobevidst, og du udfordrer naturligt antagelser, før beslutninger træffes. Du bevarer et realistisk og nøgternt perspektiv, også når organisationen har høje ambitioner og stor fremdrift.
Du har en analytisk tilgang, der rækker ud over selve tallene. Du søger at forstå sammenhængene bag resultaterne og identificere, hvor virksomheden kan forbedre sig fremadrettet. For dig er finance en strategisk partner i forretningen, og du er drevet af at skabe mere effektive processer, optimeringer og et solidt grundlag for gode beslutninger.
Du kommunikerer klart og tydeligt og evner at skabe retning og forståelse i din egen organisation. Som leder kombinerer du høje faglige krav med en stærk menneskelig dimension, og du har blik for, hvordan medarbejdere kan udvikles, motiveres og bringes bedst i spil.
Du trives som en aktiv sparringspartner for CEO og den øvrige ledelse og er komfortabel med at udfordre konstruktivt.
Hvad vi tilbyder
Du får en bred og indflydelsesrig CFO-rolle med gode muligheder for at præge både økonomifunktionen og virksomhedens fremtidige udvikling.
Du bliver en del af en virksomhed, hvor finance skal være en aktiv forretningspartner, og hvor du kan kombinere operationelt ansvar med strategisk indflydelse.
Ansøgning og kontakt
Ansøgnings- og udvælgelsesprocessen gennemføres af Brinch & Partners. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Hvis du ønsker at vide mere om denne mulighed og virksomheden, er du velkommen til at kontakte partner Martin Bo Sørensen på telefon +45 27 84 74 06.
Vi ser frem til at modtage dit CV via “Apply”-knappen nedenfor.
- Afdeling
- CxO
- Lokation
- Sjælland
Om Brinch & Partners
Få mere information
Vi har en bred erfaring inden for rekruttering af forskellige typer ledere og specialister, kombineret med et stort netværk fordelt på en lang række forskellige række brancher. Vi anvender afprøvede metoder, kundetilpassede cases samt en række professionelle testværktøjer.
Dette er med til at give vores kunder den optimale løsning, det bedst mulige beslutningsgrundlag og den rigtige kandidat til jobbet. Læs mere her.