Head of Digital Sales, JP/Politiken Business Media
Om JP/Politikens Hus og Business Media
JP/Politikens Hus er en af Skandinaviens førende medievirksomheder og tæller udgivelser som Politiken, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, samt Politikens Forlag, Saxo og distributionsvirksomheden Dao. JP/Politiken Business Media er en særskilt forretningsenhed i JP/Politikens Hus med omkring 500 medarbejdere. Vi er et house of brands og driver en vifte af digitale, abonnementsbaserede titler, herunder Watch Medier, Finans, Marketwire, Dezeen og senest Altinget og Mandag Morgen. Vores titler og vidensprodukter henvender sig til professionelle aktører i erhvervslivet i hele Norden samt i Tyskland og UK. Til en ny kommerciel rolle i Århus søges en:
Head of Digital Sales
Brænder du for nysalg, digital teknologi og for at bygge en ambitiøs salgsorganisation med nordisk rækkevidde? Motiveres du af at skabe nye kunder, udvikle salgsmodeller og arbejde med digitale kunderejser? Har du samtidig en stærk kommerciel forståelse og interesse for, hvordan data og teknologi kan accelerere væksten? Så er dette en spændende mulighed for at sætte dit aftryk på en af Nordens førende digitale abonnementsforretninger.
JP/Politiken Business Media står bag nogle af Nordens stærkeste erhvervs- og nichemedier, herunder Finans, Watch Medier, MarketWire og Monitor Medier. Forretningen opererer i krydsfeltet mellem medier, data og teknologi og har store ambitioner om yderligere vækst på tværs af Norden.
Skab og byg fremtidens digitale nysalgsorganisation
Som Head of Digital Sales får du ansvaret for at skabe ny abonnementsvækst gennem en ambitiøs, datadrevet og skalerbar B2B-salgsindsats. Samtidig får du ansvaret for at fastholde og udvikle vores eksisterende kunder i Small-segmentet med fokus på at styrke kunderelationerne, øge kundeværdien og nedbringe churn.
Du får ledelsesansvaret for ca. 15 medarbejdere på tværs af Danmark, Norge og Sverige, og skal sætte retningen for en moderne og resultatorienteret nysalgsorganisation.
Opgaven handler først og fremmest om at bygge op, skabe nyt og udvikle. Du skal udvikle salgsmodeller, etablere effektive arbejdsprocesser og skabe en kultur, hvor ambitioner, salgsaktivitet og resultater går hånd i hånd. Du er tæt på forretningen og motiveres af at omsætte idéer til konkret handling og vækst.
En vigtig del af opgaven bliver at udvikle en differentieret salgsmodel, hvor større kunder bearbejdes gennem en målrettet, personlig salgsindsats, mens mindre kunder i stigende grad skal betjenes gennem digitale og automatiserede self-service løsninger.
Du får samtidig en central rolle i at udnytte teknologi til at skabe en mere effektiv og skalerbar salgsorganisation. Det omfatter blandt andet CRM, marketing automation, lead scoring og digitale salgsflows. I tæt samarbejde med Head of Digital Marketing og Head of Account Management, skal du skabe et stærkt samspil mellem marketing, account management, leadgenerering og nysalg.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med digitalt B2B-nysalg, gerne fra SaaS, tech, abonnementsforretninger eller andre datadrevne og digitalt orienterede virksomheder.
Du har et stærkt kommercielt drive og excellerer i nysalgsdisciplinen. Du motiveres af at skabe nye kunder, udvikle forretning og bygge en organisation, der kan levere ambitiøse vækstmål. Du arbejder med kundeudvikling, churn og kunderejser og kan bruge data til at sætte retning.
Du har sandsynligvis erfaring med:
• Ledelse og udvikling af nysalgsteams, gerne inden for inside sales eller digitalt B2B-salg.
• Opbygning af salgsmodeller, pipeline management og en resultatorienteret performancekultur.
• Datadrevet salgsledelse med fokus på KPI'er, konvertering og vækst.
• CRM, MarTech/SalesTech og anvendelse af teknologi til automatisering og skalering af salgsprocesser.
• Samspillet mellem marketing, leadgenerering og salg samt udvikling af digitale kunderejser og self-service.
Som person er du ambitiøs, entreprenant og handlingsorienteret. Du trives med at skabe noget nyt, udfordre etablerede måder at arbejde på og se konkrete resultater af din indsats.
Du kombinerer analytisk og kommerciel forståelse med en naturlig nysgerrighed på teknologi og digitale løsninger. Du behøver ikke være teknisk specialist, men du skal forstå mulighederne i en moderne kommerciel tech stack og kunne omsætte dem til forretningsmæssige resultater. Som leder er du engagerende, tydelig og tæt på dit team. Du skaber energi og fremdrift og går gerne selv forrest, når nye initiativer skal udvikles og realiseres.
En mulighed for at sætte dit eget aftryk
Du får en central kommerciel lederrolle i en ambitiøs nordisk abonnementsforretning med stort vækstpotentiale. Her får du reel indflydelse på organisation, salgsmodeller, teknologi og kommerciel retning – og mulighed for at bygge en moderne digital nysalgsorganisation.
Du bliver en del af en dynamisk og vækstorienteret virksomhed med korte beslutningsveje, stor frihed under ansvar og en kultur, hvor der er kort fra idé til handling.
Ansøgning
Brinch & Partners håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af JP/Politiken Business Media. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte partner Henrik Smit på mobil 2215 2787.
Vi arbejder ikke med en fast ansøgningsdeadline og behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
- Afdeling
- Kommerciel
- Lokation
- Midtjylland
Kollegaer
Om Brinch & Partners
Få mere information
Vi har en bred erfaring inden for rekruttering af forskellige typer ledere og specialister, kombineret med et stort netværk fordelt på en lang række forskellige række brancher. Vi anvender afprøvede metoder, kundetilpassede cases samt en række professionelle testværktøjer.
Dette er med til at give vores kunder den optimale løsning, det bedst mulige beslutningsgrundlag og den rigtige kandidat til jobbet. Læs mere her.